Vej & Park, XX Kommune
Undervisningsforløb ”FVU-digital” (IT-kursus) for medarbejdere
Nedenstående er en oversigt over indholdet i undervisningsforløbet ”FVU-digital” på henholdsvis Trin 1 og Trin 2. Medarbejderne vil i forbindelse med screeningen få afdækket deres IT-kompetencer, og efterfølgende blive visiteret til kursustilbud på Trin1 (basalt niveau (Basis)) henholdsvis Trin 2 (for øvede (Plus)).
Forløbet vil blive evalueret løbende, i takt med akkumulering af erfaringer og tilkomne ønsker, med henblik på tilretning af bl.a. indhold og læringsmål.
Forløbet
Udgangspunkt; hold á ca. 12-15 medarbejdere med 3 mødegange á 7½ timer, i alt 22½ timer pr. hold inklusive pauser.
Mødestrukturer
Undervisningen afvikles hos Vej & Park i egnede lokaler, udstyret med Wi-Fi og projektor/smartboard.
Mødegangene starter kl. 7.30 og slutter kl. 15.00
Der vil være korte pauser ca. hver time og ½ times middagspause.
Underviser; XX, AOF Center Sjælland, tlf. xx xx xx xx, xx@aofsj.dk
Undervisningsmetoder
Kursisten medbringer selv egen Samsung tablet + S-pen (hvis de har en sådan) + oplader til brug på kurset.
Der vil blive lagt vægt på at undervisningen foregår ”hands on”, hvor kursisterne er aktive med at træne det, der undervises i. Tilrettelæggelsen af øvelserne vil være relateret til kursistens arbejdshverdag eller et privat mål, som kan motivere til læring. Det vil være begrænset, hvor meget tekstlæsning, der indgår i undervisningen, da underviseren hovedsagelig vil demonstrere hvordan, der skal arbejdes med øvelserne.
Der lægges også vægt på, at medarbejderne hjælper hinanden med forståelse og indlæring, hvilket medvirker til at fællesgøre viden og erfaringer, som kan være en styrke i arbejdshverdagen. Det forventes i et vist omfang, at der mellem mødegangene trænes de færdigheder, der er gennemgået.
Ved start af hver mødegang, repeteres det, der blev gennemgået den foregående gang. Indhold og metode vil løbende blive justeret på baggrund af erfaringer og input fra kursisterne.
Undervisningens mål og indhold
Målet er at gøre medarbejderne mere fortrolige og rutinerede i brugen af virksomhedens IT-redskaber og -systemer samt udvikle deres forståelse for og færdigheder i brugen af IT.
Følgende beskrivelse af indhold i kursusforløbet skal betragtes som et maksimalt muligt indhold, hvor der kan udelades elementer, da det realistisk set ikke vil kunne nås på alle holdene. Som tidligere nævnt vil planen/indholdet blive justeret til ud fra erfaringer med det enkelte holds niveau.
Flg. kerneindhold vil altid blive prioriteret; navigering i styresystemet Android, effektiv brug af Samsung tablet, håndtering af mail/kalenderaftaler, internetsøgning, billeddokumentation, håndtering af adgangskoder, Vej & Parks egne It-systemer/apps; Synchronicer, DaluxFM, Office 365, SmartKlik, Tip Kommunen.
Niveau: Trin 1 (Basis)
Indhold mødegang 1 |
- Velkomst og introduktion - Generel brug af Samsung tablet; Betjeningsknapperne, Wi-Fi tilslutning, adgangskoder, navigering i styresystemet, appen Indstillinger, S-pennen m.v. - Håndtering af apps; Åbn/luk apps, multitasking, zoom, placering/flytning af appikoner, hurtig adgang til udvalgte apps, Synchronicer skrivebord, m.v. - Samsungtastaturet; Bogstaver, tal og tegn, betjeningstaster, genvejsbåndet, diktering, ordforslag, emojis. - E-mail; Skriv, send, modtag, svar og slet e-mails. Vedhæft filer. Håndtering af vedhæftede dokumenter. Mailsignatur. Diktering af tekster i mails (tale til tekst). ”God tone” i e-mail-kommunikation. - Kalender; Opret og slet aftaler, påmindelser, m.v. - Andre funktioner i mailappen; Det globale og det lokale adressekartotek, søg efter kollegaers mailadresser m.v. - Betjening og tilpasning af touchskærmen; Berøring af skærm; tryk, swipe, Zoom. Lysstyrke, læsevenlighed, Startskærmen, Synchronicer Skrivebord, Appskærmen m.v. |
Indhold mødegang 2 |
- Repetition; Kort repetition af det vigtigste vi lærte på 1. mødegang - Indstilling af styresystemet Android; Øget tilgængelighed; større skrift, oplæsning af tekst m.v. - Beskyttelse og håndtering; Opbevaring, forsvarlig omgang, beskyttelsesetui, opladning, strømbesparelse - Kameraet, foto og video; Betjening af kamera, tage gode billeder. Tag fotos direkte i Synchronicer, m.v. - V&Ps apps; Synchronicer, Office 365, SmartKlik, Tip Kommunen, DaluxFM, m.v.; Navigering, betjening, indstillinger, problemløsning. Udveksling af erfaringer med brugen i arbejdshverdagen. - Internetsøgning; Google talesøgning, Samsung browseren, søgestrategier, kommunens hjemmeside m.v. - Nyttige apps; Vejret, lommelygte, Google Maps (GPS), lommeregner, lydmåler, forstørrelsesglas, Google Oversæt, YouTube m.v. |
Indhold mødegang 3 |
- Repetition; Kort repetition af det vigtigste vi lærte på 2. mødegang - Søg i tablet; Søgefeltet, søgeteknikker/strategier, søg i apps/mails/på internettet m.v. - Skriv med tablet; Tekstbehandling; skriv simple tekster, redigering, stavekontrollen, ordforslag i tastaturet, diktering af tekster, m.v. - Oplæsning af tekster; Elektronisk oplæsning af tekst i mails, på Internettet og i apps. - IT-sikkerhed; Grundlæggende håndtering af IT-sikkerheden i virksomheden. - Hjælp; Opslag i Brugervejledningen, find hjælp på nettet, ”lær selv”-hjemmesider, YouTube-instruktionsvideoer. - Opsamling Færdigheder, der ikke er nået, eller er kommet til gennem forløbet. Aftale om hvordan der kan trænes videre, evt. med hjælp fra andre kollegaer. - Evaluering; Afsluttende evaluering |
Niveau: Trin 2 (Plus)
Indhold mødegang 1 |
- Velkomst og introduktion - Generel brug af Samsung tablet; Betjeningsknapperne, Wi-Fi tilslutning, adgangskoder, indikatorer, betjening af apps, Play Butikken, navigering i styresystemet, informationspanelet, søgemuligheder, opdatering, appen Indstillinger, S-pennen m.v. - Håndtering af apps; Åbn/luk apps, multitasking, zoom, placering/flytning af appikoner, hurtig adgang til udvalgte apps (Dokken), Synchronicer skrivebord, download/installation af apps m.v. - E-mail; Skriv, send, modtag, svar, svar til alle, videresend og slet e-mails. Vedhæft filer, indsæt billeder. Håndtering af vedhæftede dokumenter, mailsignatur, organisering af arkiverede e-mails, søgning efter e-mails/adresser. Håndtering af spammails. ”God tone” i e-mail-kommunikation, tips til effektiv kommunikation med e-mail. - Kalender; Indstillinger, visningsmuligheder, opret og slet aftaler/aftaleserier (gentagelser), påmindelser, flere kalendere m.v. - Andre funktioner i mailappen; Det globale og det lokale adressekartotek, søg efter kollegaers mailadresser, lav mailgrupper, tilføj adresser til kartoteket m.v. - Betjening og tilpasning af touchskærmen; Berøring af skærm; tryk, dobbelttryk, trippeltryk, Zoom. Baggrund, lysstyrke, læsevenlighed, Startskærmen, Appskærmen, meddelelser, genveje med S-pennen m.v. - Samsungtastaturet; Bogstaver, tal og tegn, betjeningstaster, genvejsbåndet, diktering, ordforslag, emojis, håndskrift. Alternative tastaturer. |
Indhold mødegang 2 |
- Repetition; Kort repetition af det vigtigste vi lærte på 1. mødegang - Indstilling af styresystemet Android; Indstillingsmuligheder; system, personlig tilpasning, øget tilgængelighed, m.v. - Beskyttelse og håndtering; Opbevaring, forsvarlig omgang, beskyttelsesetui, tilbehør, opladning, strømbesparelse - Kameraet, foto og video; Betjening af kamera, tage gode billeder, send/del, slet, betjening af redigeringsværktøjer; beskær, indsæt pile og tekst i fotos, opbevar i Galleri. Optag og afspil videoer/lyd. Tag fotos direkte i Synchronicer, m.v. - V&Ps apps; Synchronicer, Office 365, SmartKlik, Tip Kommunen, DaluxFM, m.v.; Navigering, betjening, indstillinger, problemløsning. Udveksling af erfaringer med brugen i arbejdshverdagen. - Internetsøgning; Google talesøgning, Samsung browseren, navigering på nettet, bogmærker/favoritter, føj websites til startskærmen, søgestrategier, effektiv internetsøgning, cookies, kommunens hjemmeside, alternative browsere ex. Google Chrome m.v. - Nyttige apps; Vejret, lommelygte, Google Maps (GPS), lommeregner, lydmåler, forstørrelsesglas, Google Oversæt, YouTube m.v. |
Indhold mødegang 3 |
- Repetition; Kort repetition af det vigtigste vi lærte på 2. mødegang - Søg i tablet; Søgefeltet, søgeteknikker/strategier, søg i apps/mails/på internettet/gemte dokumenter m.v. - Skriv med tablet; Tekstbehandling; skriv tekster, redigering, indsæt billeder, gem og find i Skyen, del som PDF, stavekontrollen, del dokumenter m.v. - Filhåndtering (Skyen, Mine filer); Mine filer, Skyen; oprette/omdøbe/slette filmapper, oprette/omdøbe/slette filer, filnavngivning og -typer, søgekriterier, deling af filer m.v. - Google assistenten; Styr telefonen via stemmestyring; send e-mails, ring op, send SMS, søg på internettet m.v. via mundtlige kommandoer. - IT-sikkerhed; Håndtering af IT-sikkerheden i virksomheden. Fornuftig færden på Internettet, - Hjælp; Opslag i Brugervejledningen, find hjælp på nettet, ”lær selv”-hjemmesider, YouTube-instruktionsvideoer. - Opsamling Færdigheder, der ikke er nået, eller er kommet til gennem forløbet. Aftale om hvordan der kan trænes videre, evt. med hjælp fra andre kollegaer. - Evaluering; Afsluttende evaluering |
Med venlig hilsen
XX
Konsulent, underviser