Løbende evaluering på trin 2 med dokNet.dk
Undersøgelsen udfyldes af hver kursist minimum ved start og slut på kurset – helst en gang undervejs også.
Derved får man et grafisk billede, der viser den enkelte kursists selvevaluerede progression - et visuelt grundlag for dialog med den enkelte om læringsudbyttet. Dette er specielt værdifuldt, hvis kursisten ikke opnår tilstrækkelige kompetencer til at få ”bestået” på trinnet – det kan holde motivation og mod oppe, at du har et billede af, hvor meget du faktisk har lært.
(Klik for stor udgave) |
Underviseren kan også selv besvare undersøgelsen i sidste omgang – som et alternativ til at gennemføre prøve/standspunktsbedømmelse efter læreplanen. I givet fald ud fra vurdering af kursistens niveau ift. faglige trinmål. Hermed bliver grafen til en visuel dokumentation af berettigelsen af genvisitering.
Bemærk, at der er en principiel forskel på, om det er kursisten selv eller underviseren der besvarer. Ved selvevaluering er vurderingen subjektiv og i forhold til individuelt udgangspunkt – når underviser udfylder er det i relation til trinmålene.
Undersøgelsen kan kopieres til eget brug og tilpasses efter egne ønsker. https://doknet.dk/survey/shared/all/
For at få adgang skal du oprette dig i dokNet.dk med et selvvalgt login.
Der er ikke meget tid at give af på FVU-engelsk, så dokNet.dk er mest anvendelig til løbende evaluering i faget, hvis kursisterne er så tilstrækkeligt digitale, at de selv kan besvare undersøgelsen på telefon eller computer via et tilsendt link. Hvis der så ved afslutning af kurset er nogle kursister, der skal genvisiteres, så kan underviseren gå ind og lave en besvarelse for netop dem, hvor der er brug for grafen som dokumentation.
Der sættes særligt ind med træning i forhold til svagheder – her bl.a. brug af ordbog og hensigtsmæssige læringsstrategier. Den gule graf (midtvejs) viser at kursisten selv vurderer at det har effekt. Grafen understøtter dialog om hvordan kursisten når helt i mål på trinnet (turkis graf).